Fog You Too
Jeg mener det faktisk!
Det skal naturligvis forståes på den måde, at hvis vejrudsigten lover tyk tåge
(tåge på engelsk "fog"), så gør dig selv en tjeneste at komme afsted.
Det gjorde jeg - og tog et kamera med!
Nu var det ikke specifikt edderkopper, der var målet for dagens oplevelse, men som flere medier beskrev for et par dage siden, er der her om efteråret - med ekstra dis og tåge - gode chancer for at opleve de udvoksede korsedderkoppers ekstra store spind hvor der skal fanges ekstra mad, så der kan lægges flere æg, og for hannernes vedkommende tiltrække hunner til parring.
- og så gælder det jo som sædvanligt bare om, at holde øjne og ører åbne - man ved aldrig, hvilke motiver man pludselig møder på sin "vej" - fx. Mazda MX-5 Klubben der var ude at lufte køretøjerne på Morsø Turen 2024...